Jeg sov til klokken 0930 – efter der stadig sad lidt sygdom i kroppen.
Da blev tid til at stå op, drak jeg et par kopper kaffe med min skotske- og tyske ven. Herefter smuttede vi en tur ned i Bratislava, hvor jeg ville forsøge at ramme Bratislavas “free walking tour”.
DESVÆRRE blev jeg fælt skuffet, da der var maraton i hele byen (inklusiv pladsen hvor walking tour’en mødtes) og derfor kunne jeg ikke komme på walking tour.
Herefter drak vi en øl på en gadebar, hvor vi på ingen måde kunne høre, hvad vi selv tænkte på grund af et utroligt larmende trommeband, der spillede samme rytme igen og igen for at motivere de mange løbere. I forlængelse heraf vi tog ud og spiste på et rimeligt pizzaria lidt udenfor det mest turistede område. De havde desværre valgt at hælde en halv liter olie udover nogle ellers gode pizzaer. Ikke en succes.
Derefter tog jeg alene afsted derfra for at komme over til Bratislava Hrad – den eneste seværdighed, som jeg absolut måtte se i Bratislava. Det var en relativt lang gåtur op til slottet – det mest af vejen var op ad bakke. Derfor måtte jeg da også lige ind og hælde lidt vand på tanken.
I supermarkedet var jeg nødt til at betale for min 22 cents-vand med en 20 euro (til kassedamens store frustration) – og fik 19,78 euro tilbage.
Udsigten fra toppen af slottet var flot – specielt kunne jeg godt lide broen her – der vist nok også er et af Bratislavas andre varemærker. Nedstigningen fra slottet var som en labyrint og tog ALT for lang tid. Jeg var både ved at gå igennem boligblokke og hoppe over hegn for at finde vej. Men til sidst lykkedes det – så skulle jeg bare gå de cirka 2,5 km tilbage.
Desværre havde min vildfaren på nedstigningen (og den noget længere end forventede distance fra slot til hostel) sænket mig så meget, at jeg var nødt til at sætte mig på det hyggelige hostel og se resten af Flandern Rundt, som jeg ellers havde planlagt at se på en lokal pub – lidt en skam, når nu det var en slovak, der vandt på flotteste vis.
Efter cykelløbet stormede jeg mod stationen, hvor jeg blev samlet op af Tomas, jeg havde haft kontakt med over Blablacar. Han kørte mig nordpå til Liptovský Mikuláš, en lille bjergby med en befriende landlig stemning.
På vejen fik Tomas og jeg diskuteret lidt af hvert (politik, sprog, cykling, musik) og jeg blev sikkert sat af lige foran mit hostel.
Hostellet ligger en smule (3 km!) udenfor byen, men er hyggeligt og stemningsfyldt.
Desværre var der ingen supermarkeder åbne… Så min aftensmad blev en omgang linser (der var blevet glemt af en tidligere gæst) med ost. Det fungerede nogenlunde – og jeg gik på ingen måde sulten i seng.
Kort om det nye format
Her på bloggen vil vi nu skifte over til et mere dagbogslignende format, da der mere researchende indlæg er for tunge at skrive på rejsen.
Hver dag klokken 10:00 vil der derfor være et indlæg som beskriver den foregående dag. Senere hen, vil vi så skrive de supplerende indlæg – fyldt op til randen rejsetips.
Tak for læsningen,
Kalle
PS: Få updates på mail! Indtast din mail herunder. Vi spammer ikke – på spejderære.
Følg os