August måned byder på en lille rejse, som udmærker sig på flere måder.

Det bliver Kalles sidste rejse inden studiestart og det bliver første gang at jeg skal rejse på egen hånd.

Rod i rejseplanlægningen

Den oprindelige rejseplan var, at vi skulle rejse fra den 10. til den 26. august. Vores flybilletter til Skopje og fra Beograd var bestilt. Vi finder derefter ud af at Kalle skal deltage i de såkaldte rusdage i forbindelse med sin studiestart allerede fra den 22. august.

Nu er vores plan dermed blevet ændret. Kalle må tage tidligere hjem fra Budapest lufthavn og jeg må gå på opdagelse på egen hånd, hvilket jeg ser frem til at give mig i kast med

Som om det ikke var nok benspænd inden afrejse, så fik vi yderligere en dårlig nyhed.

Skopje har desværre de seneste dage været plaget af voldsomme oversvømmelser, som har kostet 20 menneskeliv. Vi blev meget chokerede og overvejede om vi skulle ændre vores rejse.

APTOPIX_Macedonia__1047503y

Billede fra Politiken.dk

Nu har vi set tiden og situationen an samt skrevet med mennesker der befinder sig i byen. Det lyder som om at det hovedsageligt er mindre byer i nærheden af Skopje der er hårdt ramt, hvorfor vi stadig tager afsted som planlagt.

Man kan alligevel ikke lade vær med at tænke på, hvad der møder os i byen – hvor slemt står det til? Det må tiden vise.

Hvad skal vi se?

Vi har ikke planlagt vores rejse til punkt og prikke, da vi stadig er i tvivl om hvilke byer og steder vi skal nå at besøge inden endedestinationen, Beograd.

På nuværende tidspunkt leger vi med tanken om at rejse gennem Kosovo og besøge byen Prishtine. Derefter vil vi gerne rejse til Sarajevo i Bosnien og sidst men ikke mindst, Serbien, hvor jeg glæder mig til at besøge hovedstaden, Beograd.

På den måde bliver denne rejse en mini-Balkan-tur, hvilket vi har pønset på i længere tid. Hvis vi havde længere tid til at rejse i, ville vi også gerne have besøgt mange af de fine kystbyer, der er på de kanter, men det må vente til en anden gang.

Første stop: Skopje

Vores første stop på rejsen er som sagt Skopje – hovedstaden i Makedonien.

Først havde vi bestilt 3 nætter på et hostel, men grundet oversvømmelserne har vi ændret vores reservation til en overnatning i stedet. På den måde har vi et sted at sove den første nat, men vi kan uden problemer rejse videre, hvis det viser sig at byen er så hårdt ramt af oversvømmelserne, at det ikke giver mening at være der.

I Skopje vil vi gerne besøge den gamle bazar, som vi håber har bare en brøkdel af den stemning og charme, der er i den marokkanske Souk i Marrakech. Derudover er der mange historiske monumenter, museer og pladser i Skopje som vi også håber at komme omkring – måske på en walking tour?

Selv hvis oversvømmelserne ikke er et problem i byen når vi rejser dertil, så skal vi være forberedt på høje temperaturer. Derfor er det nok under alle omstændigheder begrænset hvor meget byvandring vi kan foretage os.

capture-20160808-191639

Jeg har holdt øje med vejrudsigterne for Skopje i et stykke tid nu. Man skal regne med en dagtemperatur på omkring de 30 grader. Regn- og tordenvejret ophører heldigvis imorgen, hvor vi ankommer til byen.

Vi krydser fingre for at vi får et godt ophold i byen!

Ny rygsæk – Tortuga

På denne rejse kommer Kalles nye Tortuga rejserygsæk i brug.

Den er super smart og anvendelig – hovedsageligt fordi den passer til håndbagage-målene. Den behøver derfor ikke at blive checket ind, men den er stadig super rummelig og kan med fordel bruges til korte og mellem-lange rejser.

tortuga-travel-backpack-45-degrees-right_grande

Den har dog også en pris. Først og fremmest kan den kun købes fra USA, hvor den koster omkring 1500 kr. Yderligere kom der told på den, hvilket gjorde den dyrere og leveringstiden længere.

Rygsækken kan helt klart anbefales – specielt hvis du er i USA og har mulighed for at købe den der, så du undgår at betale en masse penge i told.

Følg med!

Vi gælder os til at komme afsted – på trods af bump på vejen inden afrejse.

Vi vil løbende på vores rejse opdatere vores instagram-profil og forhåbentlig får vi også udgivet et par indlæg mens vi rejser.