En af vildeste storbyer jeg har været i. Her er den – en lille smule forsinkede – beretning om den sidste dag i Hanoi.

Det har været to fabelagtige første dage her i Hanoi. Vi har oplevet og set så mange forskellige ting. I dag nåede vi at besøge Ho Chi Minhs balsamerede lig og hans tilstødende have.

Vi så også operaen (der var knapt så imponerende), det historiske museum (der desværre var lukket, da vi kom) og set den store katolske kirke.

Dagen kulminerede med en tur i vanddukketeater, hvor bølgerne gik højt, om man så må sige.

Ho chi Minhs Mausoleum og hans opstyltede hytte

Grundet visse udfordringer med at sove i går aftes havde jeg stillet vækkeuret en time senere. HELDIGVIS vågnede mormor og vi kom op i ordentlig tid og fik spist morgenmad på hotellet. Havde vi sovet en time længere ville vi ikke have nået Mausoleet der lukkede allerede klokken 11.

Og hvor havde det været en skam! Det var en stor oplevelse – i første omgang at se strømmen af mennesker – lige dele turister, lige dele lokale. For herefter af se Ho Chi Minhs smukt balsamerede krop. En oplevelse der vakte så mange minder i mormor, at hun ikke kunne holde tårerne tilbage.

Det var også en stor oplevelse for mig. At se sikkerhedsvagternes dødalvorlige ansigter og ikke mindst at se det meget maskulint udsmykkede rum, hvor hans krop lå.

Tip: når du besøger Mausoleet undgå så vidt muligt at medbringe en taske. Den skal afleveres ved indgangen og kræver at man står i to ekstra køer. Hvis du medbringer værdigenstande (kamera, ipad) skal det afleveres umiddelbart inden selve Mausoleet, og så kan det hentes igen lige ved udgangen. (så undgår du at rende på tværs af det hele… Som os).

Så kom vi til paladset, der aldrig rigtigt er blevet brugt. Ho foretrak sin hytte. Paladset var ellers flot, selvom det ikke var muligt at komme tæt nok på – lidt en skam.

Efter dette så vi hans smukke, idylliske, opstyltede hytte med den tilstødende sø fyldt med store karper, som han ifølge fortællingerne var nede at fodre hver eneste morgen.

Hele vejen rundt på mausoleums-området var der en god og positiv stemning. Folk var afdæmpede og beundrede det flotte værk. Det var derfor ikke noget problem, at stedet var fuldkommen fyldt til randen med kameraglade turister og to- tre-sprogede guider.

Selv det efterfølgende marked var relativt afdæmpet og indbydende. Normalt ville jeg aldrig være gået ind i butikkerne, men her var så roligt og tingene var fine nok.

En arkitektonisk perle: Operaen

Sådan havde vi mere eller mindre set operaen omtalt i de fleste bøger, og det var en af de ting som jeg gerne vil se i det franske kvarter sydøst fra for Hoan Kiem.

Nu er hverken mormor eller jeg arkitekturaficionadoer, men det var en relativt fin bygning. Men så heller ikke mere end det. Vi kunne ikke komme ind i den, så vi gik relativt hurtigt videre for at finde en kop kaffe.

Det historiske museum Hanoi

Bagefter gik vi til det historiske museum, der var denne franske arkitekts andet mesterværk. Det var også okay, men kunne godt trænge til en renovering.

Vi kunne beklageligvis ikke gå ind på museet, da de havde lukket indtil klokken 14 og vi ville gerne nå domkirken inden vi gik videre.

Jeg har læst, at museet skulle være en meget interessant gennemgang af Vietnams historie frem til anden verdenskrig, men man kan ikke altid nå alt – og slet ikke på tre dage, som mormor rigtigt nok siger.

Den katolske kirke (Nah tho lon)

Billedet taler for sig selv. Kirkens ydre kunne godt have trængt til en trykspuling. Den var stor, men ikke voldsomt køn.

Indeni var den dog meget afdæmpet, enkel og smuk. Jeg vil ikke sige, at denne er et absolut must at besøge, hvis man kommer til Hanoi – vi har rigeligt med smukke kirker i Europa. Men mangler man noget at tage sige til, så er kirken en god, hyggelig oplevelse.

Cafe Runam: Ægge- og filterkaffe

Mens vi ventede på at kirken var færdig med at holde frokostpause, bestilte vi en eksklusiv kop kaffe (priserne var næsten danske!). Mormor skulle bare have normal kaffe, mens jeg var lidt mere udforskende: Æggekaffe.

Jeg kan godt anbefale både caféen, der ligger i på den tværgående gade ned mod kirken, og æggekaffen. Den var lækker og cremet – findes der noget som ikke er lækkert med æg?

Vanddukketeater i Hanoi: Fængslende fantasi

En af de største oplevelser kom om eftermiddagen, hvor vi skulle se vandteater! Mormor havde på forhånd nærmest ikke snakket om andet – og det kan jeg godt forstå. Det er lidt en skam, at mine billeder blev så dårlige, for figurerne var flot dekoreret og kunne bevæge sig lynhurtigt.

Det musiske underlæg var med til at skabe en nærmest kultisk stemning omkring det, hvor alle fulgte med i de sære spil, hvor der både blev dragedanset, jagtet en frø og kæmpet mellem drager og skildpadder. Det må man ikke misse!

Hanoi som rejsemål: Dejlige dage

Jeg vil virkelig sige, at Hanoi har imponeret mig. Der har hele tiden været noget at lave – og så har vi knapt nok set det halve.

Jeg har også bidt mærke i den gode stemning. Jeg havde på forhånd mine bange anelser efter at have læst dette indlæg, hvor Vietnam ikke ligefrem bliver glorificeret. Jeg har i hvert fald fået et andet indtryk. Folk er smilende, flinke og villige til at lære engelsk.

Maden er det eneste som måske har skuffet mig lidt – og det er udelukkende fordi jeg havde så høje forventninger. Det er lækkert, og man kan få mange forskellige retter, men jeg er også blevet skuffet et par gange. Det bliver nok bedre efterhånden, som jeg lærer at bestille, hvad jeg kan lide.

Jeg skal helt sikkert tilbage på et tidspunkt – om ikke andet for at se, hvordan udviklingen er. Jeg glæder mig allerede til at opleve den næste by.