Toget fra Bar til Beograd var en oplevelse i sig selv. Den smukke udsigt og det brogede persongalleri vil vi ikke glemme foreløbigt. 

Fra Pristina til Bar

Vi skulle planlægge vores tur videre fra Pristina og blev i tvivl om hvad vores næste stop skulle være. Vores tvivl opstod først og fremmest fordi vores oprindelige plan var at tage til hovedstaden i Montenegro, Podgorica, men vi hørte fra flere rejsende og lokale i Pristina, at det var et deprimerende sted uden nogle spændende attraktioner. Vi ville stadig gerne rejse til Montenegro, hvorfor vi tog en natbus til Ulcinj, der blot er en af Montenegros mange flotte kystbyer. Herfra tog vi en bus til Bar, da vi ville være sikre på at få til vores nattog fra Bar til Beograd.

Bar – turister og sygdom

Da vi ankom til Bar, blev vi først og fremmest mødt med et yderst smukt landskab – bjergene der omkranser den lille by ved havet. Vi gik en tur langs stranden, hvor der lå en masse turister, som solede sig og konsumerede is og kølige drikke på de mange strandcaféer. Det var tydeligt for os at dette var et sandt ferieparadis, men desværre ikke ligeså charmerende og hyggeligt som Ohrid i Makedonien.

Det sted vi boede i Bar var tilgengæld alle tiders. Vi havde fundet en privat lejlighed hos en familie i Bar, hvor vi kunne slappe af i rolige omgivelser i god afstand fra de mange turister. Dette var lige hvad vi søgte. Jeg var blevet ramt af sygdom med feber og ondt i halsen, hvorfor det var rart for os at kunne gå i skjul i den fine lejlighed.

I Bar er der en gammel bydel som skulle være et besøg værd. Desværre fik vi ikke tid til at opleve så meget af den historiske by, da vi var afkræftede på grund af sygdom og varme. Vi tilbragte primært vores tid i lejligheden og i skyggen på caféer i nærheden af stranden.

På den måde var Bar en lille pause for os, hvor jeg kunne blive rask og klar på nye eventyr.

Nattog fra Bar til Beograd

Biletterne til nattoget blev købt i Bar. 45 euros var prisen for to personer i sovekabine. Vi var spændte på turen, da vi havde hørt at ruten skulle være en af de smukkeste i Europa.

I toget mødte vi en kroatisk it-lærer som havde sagt sit job op og rejste rundt i Europa til forskellige tango arrangementer. Han snakkede et perfekt engelsk, da han havde undervist i USA i flere år, hvilket virkelig var en stor hjælp i forhold til den 90-årig mand, som også var i vores kupé. Denne ældre herre skulle rejse alene og havde masser af tasker med der indeholdte diverse dingenoter. Han tiltalte os gentagende gange på sit eget sprog, hvor vores kroatiske ven kunne oversætte de vigtigste pointer.

Toget afgik kl. 19, så vi fik oplevet solnedgangen i starten af togturen. Solnedgangen blev kun smukkere af det omkringliggende landskab – bjerge, træer og søer.

307 tuneller. Så mange er der normalt på ruten fra Bar til Beograd. Normalt. 306 tunneller var intakte. Et stenskred betød aftenvandring. Fra tog til togbus til tog.

Dette ændrede ikke på, at det var den smukkeste, mest unikke togture nogen af os havde været på. Og vi har både kørt gennem Vejle og Vietnam.

De knirkende vinduer, uendeligt antal tuneller og stejle klipper mindede om noget fra en Ib Michael-roman.

Som sagt skulle vi skifte tog. Den pensionerede lærer og Kalle bar den ældre herres mange tasker, mens han roligt gik afsted med sin stok et godt stykke bag os.

Vi kom ind i det nye tog efter at have siddet i bus. Der opstod en svag dunst af urin – og så udspilede der sig et scenarie, der var en roman værdig. Den ældre herre var overbevist om, at der var blevet stjålet fra ham. Tre særlige ting manglede han. Derfor begyndte han at pakke alle sine mistænkelige tasker ud – den ene ting efter den anden blev taget op i et roligt tempo.

Klokken var 2 om natten. Han pakkede ud og råbte af os og togpersonalet. Vi ville sove, men det var der ikke udsigt til på dette tidspunkt. I sidste ende fandt han hvad han søgte: 3 mobiltelefoner med tilhørende opladere. Så var han glad og tilfreds – og det var vi også.

Takket være nogle nyindkøbte paracetamoler fik vi sovet og var klar på at ramme Beograd; hovedstad i Serbien – og ikke mindst det tidligere Jugoslavien.