Hvilken dag det har været!
Vi stod op i morges (efter en nat, hvor jeg havde lidt svært ved at falde i søvn), kom hurtgt i tøjet og så hoppede vi ellers nedenunder, hvor vi fik en relativt god morgenmad – suppen var i hvert fald glimrende. Det bedste var dog kaffen – lækker nøddesmag og en fyldig krop.
Jeg vekslede en $100-seddel i hotellets reception: Så var jeg millionær. 2,1 millioner dong – dem skal vi nu nok få brugt i løbet af de kommende dage.
Hanois gamle by
Efter vi havde forberedt os lidt med vandflasker og ekstra trøjer i tasken tog vi afsted. Vores hotel ligger lige midt i Hanois gamle by – meget tæt ved Ho Hoan Kiem-søen, så her gik vi hen med det samme.
Ho Hoan Kiem-søen
Denne sø er forståeligt nok kendt som et sted i byen, hvor der er roligt og plads til at man kan gå og snakke ud at skulle holde øje med knallerter og biler. Der var en dejlig bred gangsti, hvor vi kunne god og snakke med en dejlig udsigt udover søen.
Engelsktalende unge
En af de bedste ting ved Hoan Kiem-søen er de mange unge, der går rundt og snakker med turister for at blive bedre til engelsk. De kommer med en engelskudtale, der ofte mangler samtlige s’er – men engagementet og lysten til at lære er der.
Jeg er både blevet spurgt, hvad jeg laver til daglig, og mine interesser af nogle lidt yngre end mig. Spurgt om min yndlingsfarve af nogle små (meget dygtige!) drenge og snakket med en gruppe jævnalrende i en god halv times tid, hvorefter vi smuttede i supermarkedet for at købe noget billig vand.
Også her på hotellet er jeg flere gang faldet i snak med tjenerne – vi får både diskuteret det vietnamesiske sprog, tyrkiske piger (som specielt den ene var meget interesseret i) og diverse andre ting. De er flinke – og deres kaffe er dejlig.
Đền Ngọc Sơn og den røde bro
Efter at have sludret igennem nåede dette syn os…
På trods af mormors brokkeri over at vi skulle betale, så smed vi en tier og gik ind. Virkelig et interessant sted, hvor der var en religiøs stemning. Folk bad, folk lyttede, folk slappede af og nød søndagen. Altså lige bortset fra enkelte danskere…
Selve broen var ærligt talt ikke voldsomt imponerende, men jo jo. Det var en bro. Og den var fin. Og da sikkert også romantisk. Men bare en bro. Templet: Klart det mest interessante i området udover selve søen og de mange mennesker omkring den.
Vietnamesisk mad – bad
Vi har haft en smule udfordringer i forhold til at tale pænt om mad man ikke bryder sig om, men dette måltid var på ingen måder særligt inspirerende eller lækkert. Tilgengæld havde de en hel kylling og nogle snegle – begge var relativt fotogene.
Ovenpå vores frokost måtte vi hjem og lade lidt op. Jeg hoppede ud i byen igen (efter en halv times snak med tjenerne) og kiggede lidt mere på søen, der bestemt ikke var blevet grimmere i løbet af dagen.
Søndagsstemning
Jeg bed meget mærke i aktiviteten nede ved vandet, hvor der var en så dejlig fredfyldt stemning af søndag.
Jeg fik også fotograferet et bllede af dette skilt:
Godt nytår – fik jeg det oversat af den 23-årige elektronikingenør, da vi var på vej hen til supermarkedet.
Jeg skulle nu stille og roligt tilbage til hotellet og hente mormor, så vi kunne finde en omgang aftensmad. Hov, forkert stjerne på Google Maps… og så gik jeg ellers halvforvirret rundt i en tyve minutters tid, mens trafikken kun blev vildere.
Hang Dao – natmarkedet i Hanoi
På trods af mormors dårlige minder (om et andet marked, fandt vi godt nok ud af) så ramte vi natmakredet efter cirka fire minutters gang. Der var gang i gaderne! De var ved at sætte det op (det har kun åbent fredag, lørdag og søndag, og kun efter klokken 19), så vi gik bare lige så stille roligt igennem og kiggede på de mange boder.
Selvom markedet var så svært overskueligt, så var det uden tvivl oplevelsen værd.Vi fik set, hvordan vietnameserne selv handlede og hyggede i en sjov, kaotisk kulisse.
Det var svært for os at finde noget at spise, selvom jeg fik forsøgt mig med en vietnamesisk version af shish-kebab. Lækkert – om end der også havde sneget sig en fedtklump med.
Derefter gik vi væk fra markedet og kiggede efter restauranter, hvor der ikke var stopfyldt. Det lykkedes og vi fandt et lækkert sted med god mad.
Så var det hjem i seng.
Luftforurening i Hanoi
Vietnam er for nylig kommet tættere på toppen (se tallene her) af ranglisterne, når det gælder luftforurening… og det kan desværre godt mærkes her i den ellers så fine by. Rundt i selve gade giver det sig til udtryk som en tør hals (det kan fikses med vand), men om aftenen kan det også mærkes som en trykken for brystet under dybe vejrtrækninger.
Der er også flere, der går med masker hernede (med både Hello Kitty og Spiderman), men jeg har endnu ikke set en turist med en. Vi skal jo også videre om lidt, så det går nok. Jeg er ret overbevist om, at det nok skal blive bedre midt inde i landet, i hvert fald.
Gode første timer i Vietnam!
Hvor har det dog været nogle gode timer. Det er så anderledes, spændende og inspirerende! Specielt har jeg været imponeret af den ihærdighed, som jeg har stødt på flere gange i dag. Om det er noget kulturelt – eller om jeg bare forsøger at applicere noget af populærvidenskabelige viden og etnologi, det ved jeg ikke.
Men jeg glæder mig til i morgen – det er helt sikkert.
Og så lige en speciel forestilling til at slutte af på…
Følg os