Efter vanddukketeatret købte vi nogle sandwich og blev kørt ned på stationen, hvor vi skulle med toget ned gennem det smalle land. Alle minderne fra min tur i efteråret med den transsibiriske jernbane kom tilbage og jeg glædede mig til at se landskabet på vejen. Først skulle vi lige igennem en nat med bælgragende mørke.
Da først jeg sov gik det okay – jeg havde jo prøvet det før. Mormor sov også ret hurtigt og snorkede næsten ikke.
I vores kupé var der udover mormor og jeg et hollandsk ægtepar (5-10 år yngre end mormor). De var meget flinke og havde tilsyneladende været alle nævneværdige steder i verden. Vi snakkede om Marokko, og hvordan det havde været anderledes da de havde campet der tilbage i 1979.
Det var sjovt at høre om deres ture, og de var begge to friske fysisk såvel som psykisk. Jeg er helt vild med alle de forskellige input.
SAP-SAP
En lille, umådeligt sær detalje er, at jeg nu har mødt min anden SAP-ekspert på fire dage. Den første var i flyet på vej til Hong Kong og nummer to kom så her på toget i form af den ældre herre.
Men mens danskeren fra flyet var meget interesseret i at diskutere sit job og detaljerne ved systemet, så var denne ældre herre hurtig til at skifte samtalen over på, hvorvidt det var muligt at skabe intelligente robotter. Efter vores længere diskussion fortalte han om, hvordan han sidste år havde været på en gigantisk karaoke-bar i Kina. Alle – specielt kineserne – var gået helt vildt højt op i det.
Vi havde en interessant snak, mens både mormor og den hollandske frue døsede hen. Så gik jeg en lille tur ned til den anden ende af toget for at finde madvognen. Det kunne jeg ikke inden vi skulle stoppe, og jeg begav mig tilbage til vores vogn for ikke at stå i vejen. Der er flere forskellige klasser – blandt andet kan man sove i sekspersonerskupeer eller sidde på træbænke som sild.
I forhold til den transibiriske er toget en smule smallere, men ellers minder det langt hen ad vejen om det samme format. Fire personer i en lille kupé. Her er det godt nok ærgerligt at mormor ikke snakker engelsk – det havde været sjovt at kunne snakke sammen alle fire. Jeg agerer tolk, selvom det nogle gange kan være lidt omstændigt at få det hele med.
Det er noget anderledes
Mormor siger også hvordan det her er en anderledes tur ift. når hus rejste med morfar. Der er mere fart på og et andet historisk fokus. Jeg håber hun også mener det positivt.
Vi har det godt sammen, og snakker om meget forskelligt – både i forhold til rejsen og om alt muligt andet. Det er spændende for os begge to at få indsigt i den anden persons tanker og perspektiver.
“Det minder jo lidt om en skrivemaskine”
Hun fik også prøvet at skrive en besked på min iPad.
Selvom der var en smule startvanskeligheder, så fik vi allerede i første hug sendt en “hej kalle”-mail til mig. Det er spændende at se hvordan det går. Jeg føler, at jeg lærer meget mere end bare kultur og historie.
“Er det sådan en som du har?” har hun også spurgt de sidste par gange vi er gået forbi en computer. “Er din bedre end den?” spørger hun også nogle gange. Mormor er så småt ved at få øjnene op for det dersens computer. Hun er i hvert fald nysgerrig, og har spurgt om ikke jeg ville undersøge vejret på telefonen, og siger da også at jeg bare kan kigge på den, hvis jeg har problemer med at finde vej.
Lidt mere om togturen
Det er ikke meget, jeg har skreve om selve togturen. Det første stykke var primært nat, så der var ikke meget at sige. De sidste tre timer er klart de mest spændende. Her kunne vi se de mange rismarker og de flotte bjerge. Jeg forsøgte så godt jeg kunne at tage billeder af dem.
Jeg vil på det allervarmeste anbefale at prøve tog i Vietnam. Det er en god måde at komme til at se en stor del af landet på. Når det så er sagt, så gør det mig heller ikke noget, at vi flyver fra Hoi An til Ho Chi Minh City. Det var en god oplevelse, men det havde også sin konsekvens: Vi tog en lang lur umiddelbart efter ankomst.
Følg os