“Hello! Room service clean you room” lød det fra den anden side af døren. Bank. Bank. Vi havde sovet to en halv time over. Vi missede vores morgenmad (men fik den gode kaffe), og snuppede en sandwich som substitut. Forbandede jetlag!

Udover den missede morgenmad, var der også en anden udfordring: Vi havde lagt et program – kunne det stadig nås?

Efter i går aftes med lidt forvirring havde mormor bestemt at jeg skulle lave en seddel med dagens ærinder. Den tog sig ud således:

Bank

Vi droppede at gå i banken. I stedet vekslede vi bare lidt flere dollars på hotellet. Her fik vi cirka 30.000 dong (svarende til 10 kroner) mindre, men det gav ikke mening at tage i den fuldkommen modsatte regning. Og de er også så søde her!

Ho Chi Minh

Ja, okay… Vi kørte med taxa derhen og blev sat af midt i ingenting.Vi vandrede lidt rundt og fandt et par bagsider:

Smukt! Eller noget. Vi forsøgte at komme videre, om foran og ind. Det var ikke muligt. De havde nemlig lukket mandag eftermiddag (klokken var 12…). Det bliver vi nødt til at få klaret i morgen inden vi skal videre til Hoi An. Parken var nu ellers fin:

Heldigvis havde vi også et andet ærinde i den ende af byen: Temple of Literature.

Der skulle vi bare gå hen. Jeg tænkte, at jeg ville bruge GPS, så vi ikke for vild. Det gik super dårligt. Jeg havde nemlig glemt det vietnamesiske navn for stedet og Maps valgte ikke at vise den engelske. Derfor fik vi både set fodboldstadion og en skole (begge to lignede seværdigheder på Maps) før vi endelig fandt frem til Temple of Literature.

Temple of literature: Gammelt tempel i Hanoi

Hvor var det dog bare ventetiden værd! Et meget flot og gammel tempel/have med gamle bygninger, smukke blomster, skæve statuer og et buddhistisk tempel aller bagerst. Det var helt utroligt smukt og stemningen var så hyggelig. Ingen travle turister – og mere end nok plads. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at den skal på min liste over de bedste seværdigheder i Hanoi.

Taxi: No funny stuff

Da vi skulle på jagt efter at finde den højt ærede kommunists gravsten tog vi en taxa for at spare mormors (og mine) ben. Chaufføren virkede flink nok. Hilste og smilede. Talte ikke et ord engelsk. Vi kørte og jeg undrede mig over, at vi ikke kørte den direkte vej. Men selvfølgelig; han ville tjene lidt ekstra. Jeg forligede mig med situationen og betale sytten kroner i stedet for femten.

Jeg forstår udemærket deres situation, og at de selvfølgelig bare gør det for at tjene penge til deres familier. Når det så er sagt, så er hvert et minut, som vi kan spare i en taxi positivt i forhold til optimere vores overlevelses-muligheder i denne fuldkommen godnat-trafik.

Så jeg fandt på en løsning på vej hjem.

(Her begynder mit tip!)

I første omgang satte jeg mig på forsædet (primært for at fortælle ham, hvor vi skulle hen), men her kunne jeg langt bedre holde udkig. Så tænkte jeg: Min telefon har GPS – jeg viser ham at jeg har den med, og at jeg har styr på vejen.

Denne gang (samt de efterfølgende to) har vi ikke haft nogen problemer.

Jeg sidder selvfølgelig ikke og vifter med telefonen op i fjæset på chaufføren (jeg har respekt for sikkerhed, såvel som ikke at diskriminere ham unødigt og ikke mindst mit mobilbatteri). Jeg gør ham blot opmærksom på, at den altså er bedre til at finde vej end den gennemsnitlige turist.

ØV med Vandteater

Som det fremgår af listen, så var vandteateret en af de helt store planer for dagen. Mormor har stort set ikke snakke om andet! Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

En oplevelse som jeg måske godt kan glemme er oplevelsen at stå i billetlugen og kommunikere med en sælger, der ærligt talt har bedre ting at tage sig til end at sælge mig billetetter.

“Two tickets for 3 pm, okay?”

“Two tickets for 3 pm?”

“300 thousand”

“But tickets are 100.000?”

“You want three tickets, okay?”

“Two tickets”

“Okay, 200.000”

Den geniale dialog var det eneste, jeg fik med fra teateret i dag – og så selvfølgelig de to billetter til i morgen. Her skal vi ind at se det klokken 15, inden vi bliver samlet op på hotellet og kørt til Hué.

Traditionel vietnamesisk mad (6 forretter!)

Som en del af vores pakke fra CC-travel havde vi også en middag til gode. Den indløste vi om aftenen på en lækker restaurant. Jeg fik også lov til selv at prøve at rulle en rispapirsrulle.

Smukke blomster

En ting som både jeg – og især mormor – er betaget af er de mange blomster som præger det travle bybillede her. De er over det hele og i alverdens farver, og gør byen langt mere indbydende (på trods af enkelte tagetes, der bestemt ikke falder i mormors smag.

Hanois natteliv

I sidste ende endte vi med at have rigeligt med tid i løbet af dagen, så jeg havde også energi til at udforske det hanoianske natteliv da vi kom tilbage fra den lækre middag. Det var sjovt!

Ideen opstod da jeg faldt i snak med de søde tjenere (ham der var interesseret i tyrkiske piger), så gik jeg op på deres Sky Bar, hvor der er udsigt over Hanoi. Her mødte jeg to koreanske piger, der desværre hurtigt måtte videre – de havde booket massage.

Hvad var mine muligheder? Jeg havde set, at der lå et hostel der hvor vi var på natmarked i går. Jeg søgte derned – og der var – helt rigtigt – gang i gaden. Der var  fyldt med glade, primært vestlige, unge, der hyggede med øl og mærkelige videoer fra Youtube.

Jeg faldt hurtigt i snak med en amerikaner og to australiere, der alle havde en ambition om at udforske asien. Vi drak nogle øl og tog derefter på “trap-club” deres navn for baglokalet, der var fancy indrettet med stetoskoplys og gigantiske højtalere, der havde det primære formål at spille cheesy, vestlig popmusik tilsat masser af bas. Det var altsammen sjov og løjer!

Men så kom kommunisterne.

De havde ikke meget tilovers for dette og lukkede uden videre baren ned. Det skete i ro og mag, men de havde nogle enorme kæppe, jeg så gerne ville have et billede af.

Tip: Bylivet i den gamle bydel lukker allerede klokken 12. Tjeneren fortalte mig dog morgenen efter, at man sagtens kan komme i byen – man skal bare lidt længere ud af centrum. Men det må blive en anden gang – nu må jeg prøve at se, hvordan det er i de andre byer

I morgen er det sidste dag i Hanoi

Vi har stadig meget, der skal ses! Og nu har vi kun en dag tilbage før vi drager videre. Hvor har vi det dog bare godt her!