Vi havde nær fået os en ufrivillig overnatning nord for det sydkinesiske hav.
Den søde chauffør
Vi blev fint hentet på hotellet! En sød chauffør tog imod os og fortalte på overraskende godt engelsk en masse af de ting, som jeg gerne ville vide.
Hvor mange knallerter? Otte millioner.
Forureningsproblemer? Ja, vi arbejder på det.
Hvad med en undergrundsbane? Den er vi gået i gang med. Den er færdig om tre år.
Saigon eller Ho Chi Minh City? Saigon den gamle bydel ved floden, Ho Chi Minh City som samlet betegnelse.
Vi blev sat af og var ved godt mod…
Ho Chi Minh City lufthavn var ikke noget at skrive hjem om. Vi ventede i fem timer og der var nærmest ikke et fly, der fløj til tiden. Højttalerne larmede, kaffen glohed. Allerede ved check in fik vi at vide, at vores fly måske ville være forsinket. Men så fik vi heller ikke mere information indtil to minutter efter vores fly burde være fløjet. Tilgengæld fik vi 33cl juice. Men de havde wifi, så jeg kunne downloade min bog og få læst.
Vi kom to timer forsinket afsted, men havde gode pladser på flyet, hvor personalet også var sødt. Vi var trætte, men måtte ikke sove endnu, så vi nemmere kunne komme os over jetlagget. Mormor nuppede en eftermiddagslur.
Mormor og Kalle tager Hong Kong med storm sammen med fulde nordmænd
Vi nærmest løb fra gaten blev modtaget af personalet med nye boardingpas. Afgang mod London kun 40 minutter senere, fino! Men nu skulle vi så også lige nå flyet…
Vi løb i en gruppe på 10-15 personer gennem lufthavnen og var de allersidste til at stå på. Troede vi.
Om fulde nordmænd
Jeg havde allerede på flyet fra HCMC lagt mærke til en smule ekstra larm. Jeg tænkte ikke videre over det, men kunne ikke lade være med at grine, da jeg kom af.
Mens mormor og jeg var en smule forvildede over udviklingen, så var forvirringen total for den lille gruppe midaldrende nordmænd, der havde sluttet ferien i Vietnam af med stil: gin, lugtede det som om.
I starten var specielt den ene nordmand meget optaget af at få gruppen til at sætte farten lidt ned, så hans “too fucking drunk” ven kunne følge med.
Jeg så den selvsamme mand gå som en del af gruppen alene lidt senere, og spurgte hvor hans ven var: “he’s fucking 50 he needs to learn not to be like a child” Sagde han og overhalede så mormor og jeg.
Vi troede vi havde mistet ham. Den fuldeste nordmand.
Men nej! Her kom han valtrende ned gennem flyet. Ville sidde på business. Blev puttet på plads. Vi klarede os igennem Hong Kong på rekordtid.
Hong Kong til London
Jeg fik en plads midt i det hele. Så The Martian og besøgte mormor tyve rækker tilbage et par gange. En god tur med godt personale og god mad. Ingen udsigt over Hong Kong, men et fuldkomment klart overblik over smukke London. De to asiater ved min side var ved at gå op i limningen.
Også da vi lettede fik vi et flot udsyn – denne gang over gigatiske Heathrow Lufthavn. Her ses en mindre del:
London til København
I London havde vi fire timer. Længe! Men så ramte vi en lounge (mormor er blandt de fine folk nu), hvor der var lækker morgenmad, lækker kaffe og upåklagelig WiFi. Så gik tiden lidt hurtigere. Nu sidder jeg på flyveren fra London. Mormor ved min side. Hvor har vi haft en god tur. Mange minder skabt, mange oplevelser oplevet, mange bånd knyttet.
Tak for turen, kære mormor.
Og nu hjem til smukke Danmark. Her ses København fra oven – let gemt under et tyndt skydække.
Som en lille bonus, så vi også den gigantiske Airbus380, der nu flyver fra København.
Følg os